Nu ved jeg ikke hvad du ved om mig. Du sagde, jeg kan huske at du sagde noget, det er derfor jeg kan huske dig. Og du sad på en bunke af tøj og røg en cigaret og du sagde det der og de ting jeg har glemt at du sagde. Men du sagde dem og jeg sagde noget tilbage og så var det at jeg fortalte noget der havde betydning og små træer piblede frem i horisonten og dit hår sad på den der måde der var sådan lidt æggende og potent og nu, nu hvor du snakker om den smukkeste trækrone, som du så en sommer i Sverige, så kommer jeg til at tænke på, om du ved lidt mere, om du har kendskab til lidt flere kendsgerninger, og jeg gør, jeg gør sådan her med min hånd når jeg reder dit hår og jeg planter dig i skovbunden og jeg ser og jeg ser meget på ugler, helst ugler, deres krogede næb behager verden og verden fandt den hul og elegant. Og alt der sad og sad og haglede og sad og forplantede sig i vores tankegang var snakke og andre snakke og cigaretter og andre cigaretter røget på tøjbunker.