20100616

Selve hensigten er at du dør, så start motoren
og kom i gang. Jeg står ikke i vejen for din vejrtrækning,
røgen tydeliggør bare at vi deler den samme luft.
Hvis jeg var et læserbrev ville jeg slet ikke vide
hvad jeg skulle sige. Du må aldrig tro mig
jeg er druknet i din ironi. Personlig udvikling er spild!
Jeg brænder efter at lave noget man kan røre ved.
Hvor mange bogstaver skal man bruge
til at bygge et hus. Hvor mange til en bro.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar