Och han griber ud efter skulderen, huden er en larmende hjerne.

Huden har været på morderisk saks i et skabs mørke efter døren smides på klem. Til
sidst helt i.

I mørket sidder han: kønnet stopper op på en telefonbogs massiv. Fyrretræerne taber
deres negle kjolen flyver op, gamle dage.

Och mørket nu: sidde i et skab i mørket i mørke med mørket alle vegne -
på skibet vågner en ånd. Mange huse i hjernen holder deres pause med lyd, de skrigende hængsler
finder deres udkårne match i mågerne,
i mågerne