20100617

351



Måske var det hele en drøm; rummet rummede ingen afstand til uheldet, maling som sort kaffe sort og varm hældt ud over hans krop mens han i søvne bevægede sig uroligt. De går grå og snakker. Han hører dem - gennem dynen. At være vågen nu. Han vågner op.
Nattens drømme om et dyr, noget hun bar i en taske, kartofler til kattene, sødmælk til munden, overskyet himmel. Dug der falder som en kæmpe dug.
Han går op af sengen, den hænger vandret ud fra væggen og kan slås op. Den kvinde han boede hos, boede hos, sommeren over, havde vasket hans skjorte så den duftede godt, hun var også kommet med mange glas vand til ham.
Hun betroede sig til ham, mens hans hår sjaskede til som røgen på fakler i regn hænger ned ad og ned ad og ned ad - håret hang ned over hans hoved. Det kan godt være at det var som det var det var nok det det var ved den overenskomst, fredsbevarende styrker til hans klædeskab, en uorden, en storm af hurtige hænder, rystende, ivrige, søgende, rodende, flående - vågne - rækkende en skjorte bag over - den her, skal den gemmes?
Nej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar