och den lettende tåge i hjernen gik i røg, bag røde døre røg nogen. Jeg kan ikke gøre for, at du ikke kan kende mig jeg sidder jo mest bare her: det venter. Musikken, knogler der falder sammen, et hul i luften, bare, grimme tæer, dage med sol, jeg mener hvorfor helvede skal solen skinne så meget, og hvem har barberet den kylling den danser som et storrygende køleskab af råd.