kaffen och mælken, tilbage i '99 vågne med et hoved af træ. Nogen saver mens tarmene eksploderer; lyden af ben der brækker, en fod der træder forkert og mister sin rettighed til at stemme. Sen stenet sommer. Nede på stranden. Jeg kan ikke huske hvad han hed ham der kom gående jeg spurgte ham heller ikke om det. Vi lå i en sofa. Hovedet kogte af blod. Kaffen er snart færdig med at brygge, jeg tænker at jeg tager den med mælk, den er så bitter. Fuglene holder deres kæft som om ordenes sorte gjorde dem nat om ørerne.