Jeg vågnede den her morgen og straks så jeg på mit ur at jeg så på mit ur. Med andre ord, jeg stirrede direkte ind i et vagt genskin af mit hæslige ansigt. Og så stod jeg op og så var der kaffe og havregryn med rosiner og æbler skåret i små stykker. Så trådte jeg i karakter og gik i 7-11, hvor en liter mælk koster det hvide ud af øjnene, men jeg købte en alligevel og gik tilbage og redte mit hår og gik i bad og vaskede mit hår og redte det og lyttede til svensk musik lavet af to fyre med harmonika. Og så kom hunden og så kom Huidobro fordi og så kom sproget luntende med sit eget lille grimme ansigt på.