I en togvogn til Thisted

Som du ved er togvogne altid for varme eller for kolde. Gerne er det organiseret således at de er for kolde om sommeren, hvor man har mindst tøj på, og varmest om vinteren, hvor kulden så slår direkte mod ansigtet så snart man har nået Thisted. Jeg sad ved siden af et lille barn, og i dag var vognen for varm. Barnet havde savl rundt om munden og et ellevetal af snot løbende fra næseborene. Man skulle tro at børn abnorme spyt- og snotproduktion havde en årsag. At den skulle forberede huden på eventuelle senere barberinger, og at overfloden af snot og spyt har været komplet meningsløs før barberbladets opfindelse, således at evolutionen havde arbejdet forud. Som hvis man havde opfundet fjernbetjeningen før der der fandtes et apparat man kunne bruge det til. Og du ved hvordan den slags tanker kan drive mig til vanvid, så du kan nok forestille dig, at jeg steg af toget med sveden løbende fra panden, direkte ud i vinteren som var en godstog gennem en banegård gennem min hud. Og straks frøs jeg. Jeg frøs. Jeg kunne mærke at jeg blev stivere i lemmerne. Tror du mig!? De kaldte mig Jacobsen og greb chancen til i min stivhed at sætte mig op på en piedestal!