Fiktion/Drøm

Marcel. Marcel var død. Leukæmi eller kraft i hjernen eller sådan. Jeg var bare henne ved bageren da en kvinde ringede og sagde: "Marcel, Marcel er død." Jeg følte ingenting, højst som en hysterisk guitar i en gammelt punknummer. Men så skete der det der skete og så gjorde jeg det at jeg tog til hospitalet. Derude var han ikke, det var det andet hospital i byen, sagde receptionisten. "Her er han ikke, det er det andet hospital i byen, sagde receptionisten", sagde receptionisten hysterisk. Fluks ud af den drejende dør igen og tilbage på sporet af Marcel. Jeg fandt ham tre timer senere på et værtshus få hundrede meter fra vores lejlighed. "Vi falder først den dag vi kigger ned, sagde han", sagde han.