Den her morgen var syg nok, jeg vågnede klokken 8 og troede ikke på det, så vågnede jeg igen klokken 8:58 og troede ikke på det, men stod op. Det at stå op. Och han kigger på et hus han troede solen varmede men solen varmede det slet ikke små dråber af vand regnede ned over ham, han kiggede op, greb fat i hvad der engang havde været skuldrer - det var dødende vand i stille låste døre. Måske er sådan en dag så sådan en dag, det stenede meget; han har store problemer med vand i låsene og nøglen lyder af vand, hvis det regnede ville det regne ak men det regner slet ikke; han kigger op på en villa, han går forbi. Mrs. Nebbits kan se ham halte der fra - hun venter til at han er cirka fem meter længere nede ad gaden og hun kan gøre sig håb om at nå i skjul efter sin forbrydelse på grund af hans halte tilstand så kaster hun stenen og rammer ham i ryggen.