blikstille blik som blik der buler i vinden og laver torden. og så siger han at vi skal tale. og så taler han. og så sætter han en gammel plade på som jeg ikke kender. og mit blik er blikstille blik som osv. og så griber jeg ham i kraven. og så spærrer han sine øjne op eller i og som et barrikaderet ansigt siger han at vi skal tale. og så taler han. og så sætter jeg en plade på. og så falder talen på bleskift og flag der er på halv. min farmor døde for mange år siden. jeg kan kun tænke på hende som en fugl der ved en fejl havde fået et menneskes ydre. og et kruset hår som smadrede antenner der var faret vild. og så altid en varm leverpostej og ingen ville spise. hun er en juleaften der kører i ring. det gælder om at så få som muligt skal græde. mine tænder er et baldret stakit med splasket kaffe og rødvin på. og min bror er urolig fordi hans ord lander så stille som en smuk.