20100616

341


och mørket samler sig mudret, pisket af is, varmt, alvorligt; rummet har en gang i enden bag en dør, nummeret på døren er malet med spraymaling, malingen er lidt udflydende, hans finger rører ved malingen og malingen smitter af, med pegefingeren, fingeren med mest grøn maling på, maler han en glad kat, men knurhårene bliver for tykke, han tænker, lønslave, mine fingre er for tykke, ingen kan elske en kat med for tykke fingre, han åbner døren og træder ud i en verden af veje, tilbage i '89 havde ingen sagt til ham at han ikke måtte strejfe men nu virker det som en dum bil. Hans ben halter slæbt efter ham, han bruger nu armene og armenes hænder til at komme frem. Arret er et ar, og ikke bare et par år om at forsvinde, det er hans fordi han engang faldt ned fra en eg der stjal hans jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar